Fri fragt ved køb over 500 kr. Kundeservice +45 31 65 31 65 Levering 2-6 dage
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)

Om kork

Hvad er kork, og hvorfor er det så attraktivt
 
Kork skind – det nye luksuslæder
 
Kork anses for at være det nye luksuslæder, fordi det har nogle helt specielle egenskaber, når det bliver forarbejdet til såkaldt kork skind:
  • Silkeblødt og dejligt at røre ved
  • Så let at det næsten ingenting vejer.
  • Lige så stærkt som læder
  • Antiallergisk
  • Vandfast
  • Nemt at gøre rent
  • Miljøvenligt
  • Kan tåle meget høje temperaturer
  • Smukt og unikt
  • Udvikler patina med tiden
  • Bliver blødere ved brug 
Kork til utallige formål

Kork har utallige anvendelsesmulighed, og bruges bl.a. som isoleringsmateriale i huse, fordi det er brændhæmmende, og i rumfartøjer,
da det samtidig vejer meget lidt. 

Kork i form af granulat anvendt til bordskånere og gulve som i gamle dage, er blevet særdeles populært igen, ikke mindst grundet sit lidt rå, naturlige udtryk og korkens egenskaber som bæredygtigt materiale.
Korkegen 

Kork-skind er et naturprodukt, som fremstilles af korkegens yderbark. Det stedsegrønne træ, som bliver omkring 200 år gammelt, er meget modstandsdygtigt, og kræver hverken gødning, kemiske sprøjtemidler eller kunstvanding. Vi får vores produkter fra Portugal, som er verdens største korkproducent.

Verdensnaturfonden anbefaler brugen af produkter fra kork-egen, som i Middelhavsområdet er med til at forhindre ørkendannelse, er hjemsted for mange truede dyrearter, og skaber arbejdspladser i landområderne.
Korkplantagerne
 
Korkplantagerne dækker tilsammen ca. 730 tusind hektar af landets areal, og giver ikke alene arbejde til mange mennesker. Plantagerne giver også føde til får, som græsser arealerne af under træerne, og til den sorte, iberiske gris, som går frit omkring og spiser nedfaldne agern fra korkegene.
Høsten af yderbarken
 
Den første høst af barken finder sted når træet er omkring 25 år gammelt. Produktionen kræver både tålmodighed og god planlægning, for barken skal have tid til at vokse ud igen, og kan derfor kun høstes hvert niende år. Høsten foregår manuelt med traditionelle redskaber og metoder. Yderbarken skrælles af med en særlig økse, træet mærkes med årstal for høsten, og barken lægges til tørre i store stakke.
Forarbejdning til kork skind
 
De første to gange korken høstes på et træ, er den for hård til produktion af kork skind. Først ved den 3. høst, når træet er ca. 45 år gammelt, er den god nok. Efter høsten ligger barken til tørring udendørs i omkring 6 måneder, hvorefter den koges, så den bliver elastisk og bøjelig, og presses til tykke blokke. Af blokkene skæres tynde skiver kork, som limes fast på stof. Det er dette produkt, som også kaldes for kork skind.
 
Hvordan passer jeg på mine korkprodukter
 
Dine korkprodukter kræver ingen særlig pasning. Rengøring er utrolig nemt, og gøres med babysæbe eller opvaskemiddel uden parfume og en fugtig bomulds klud*. Gør kluden våd og vrid den . Kom lidt sæbe/opvaskemiddel på kluden, og gnid ydersiden af dit korkprodukt med den, indtil snavset er gået af. Tør efter med en fugtig, opvredet klud uden sæbe. Efter kort tid er dit korkprodukt rent og tørt igen. 

*De hvide/blå/røde/gule karklude i 10 stk pakninger indeholder cirka 20% plastik, derfor anbefaler vi hos Fie & Ferdinand ApS - House of Cork, at man undgår klude af syntestisk stof og gøre brug af en ren bomuldsklud.